Der er noget i luften

Der er noget i luften
jeg véd ikke hvad,
som forår, skønt skoven
har mistet hvert blad,
der er noget i luften
som rosernes duften,
som fuglenes fryd,
skønt rosen er falmet, og fuglen
er draget mod syd.

Der er noget i luften,
som gør mig så glad,
som trøster mit hjerte
i ungdommens bad,
der er noget herinde,
et strålende minde
med kærter og sang,
om julen derhjemme, derhjemme
hos moder en gang.

Der er noget i luften,
et barndommens bud,
som lyser imod mig
som stjernen fra Gud,
som leder mig stille
til frelseren lille
med barndommens fryd,
skønt barndommen flygted som fuglen,
der rejste mod syd.

O kom til os alle,
du højtidens drot,
om lokken er gylden,
om håret er gråt!
Udbred dine hænder,
mens lysene brænder,
og skænk os din fred,
thi evig, ja evig er glæden, når du følger med

Tekst og melodi :

Vilhelm Gregersen, 1911

Sikken voldsom trængsel

Sikken voldsom trængsel og alarm,
det er koldt, og man må gå sig varm.
Lygten tændes klokken fire alt,
det skal være aften med gevalt.
Midt på gaden sælges træ’r og frugt,
se butikken, hvor den stråler smukt!
Varer kan man få i tusindvis,
tænk dem bare: under indkøbspris.
Pris, pris, pris, pris, pris, pris,
tænk Dem bare: under indkøbspris,
pris, pris, pris, pris, pris,
tænk dem bare: under indkøbspris!

Pyntet smukt af en usynlig hånd
står nu træet der med lys og bånd.
Døren åbnes, og man strømmer ind,
kredsen sluttes med begejstret sind.
Børnene de hopper rask af sted,
bedstefader han er også med,
lad os tage del i deres sang,
brødre, vi var også børn engang.
Gang, gang, gang, gang, gang, gang,
brødre, vi var også børn engang,
gang, gang, gang, gang, gang,
brødre, vi var også børn engang.

Juleaften, o hvor er du sød,
så skal alle folk ha’ risengrød,
æbleskiven bliver flittigt vendt,
gåsestegen er til bag’ren sendt.
Bonden sidder tidligt ved sit fad,
sikken Guds velsignelse af mad,
lænkehunden selv får dobbelt sul,
den skal også vide, det er jul.
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
den skal også vide, det er jul,
jul, jul, jul, jul, jul,
den skal også vide, det er jul.

Du som skænkte os den skønne fest,
hvad der båder os, det ved du bedst,
dog har jeg det håb, at – før jeg dør –
du ej nægter mig en vis favør:
Drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med, thi den er falsk og hul,
rør blot ikke ved min gamle jul.
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
rør blot ikke ved min gamle jul,
jul, jul, jul, jul, jul,
rør blot ikke ved min gamle jul.

Tekst: Peter Faber, 1848
Melodi: ?

Søren banjomus

På loftet sidder nissen, ham I ved der er så sød
Han er så mæt, for han har spist et stort fad julegrød.
Nu sidder han i stolen, og han snorker som en bjørn
og drømmer om de gaver han skal gi’ til byens børn.
og Lurifax, hans kat, som altid er så fræk så fræk.
Den drømmer sødt om røget sild med flødeovertræk.
Så pusler det og pludselig fra musehulllet klang
En munter lyd af banjo-sang.

Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
Hør på Søren Banjomus, han spiller nemlig nu.
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
Kom og syng og dans med os, det syns vi, at I sku
Vi glæder os til juleaften, så blir træet tændt
og vi får fine julegaver, iihh, hvor er vi spændt!
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du,
Bar’der altså snart var jul.

Kom med, sa’ Søren Banjomus, de sover begge to
Nu skal vi lave skæg, JUHU skreg musene og lo
og frem fra musehullet mødte store mus og små
Ja, selv den allermindste ting, som knap nok kunne gå.
og Lurifax og nissefar, de dansede en vals
og lille Tim bandt nissens skæg om missekattens hals
og mens de slæbte bort med ost og julelækkeri
sang alle med på denne melodi

Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
Hør på Søren Banjomus, han spiller nemlig nu.
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
Kom og syng og dans med os, det syns vi, at I sku
Vi glæder os til juleaften, så blir træet tændt
og vi får fine julegaver, iihh, hvor er vi spændt!
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du,
Bar’der altså snart var jul kan ikke vente
Bar’ det altså snart var jul, kan ikke vente, bar det altså snart var jul.

Tekst og musik: Otto Brandenburg.

På loftet sidder nissen med sin julegrød

På loftet sidder nissen med sin julegrød,
sin julegrød, så god og sød,
han nikker, og han spiser, og han er så glad
for julegrød er hans bedste mad.
Men rundt omkring står alle de små rotter,
og de skotter, og de skotter:
“Vi vil så gerne ha’ lidt julegodter,”
og de danser, danser rundt i ring.

Men nissefar han truer med sin store ske:
“Vil I nu se at komme væk
for jeg vil ha’ min julegrød i ro og fred,
og ingen, ingen vil jeg dele med.”
Men rotterne de hopper, og de danser,
og de svinser, og de svanser,
de kikker efter grøden, og de standser,
og de står om nissen tæt i ring.

Men nissefar han er en lille hidsigprop,
og med sin krop han gør et hop:
“Jeg henter katten, hvis I ikke holder op,
når katten kommer, skal det nok bli’ stop.”
Så bliver alle rotterne så bange,
åh, så bange, åh, så bange,
de vender sig og danser et par gange,
og en, to, tre, så er de væk!

Komponist: Otto Teich
Tekst: Margrethe Munthe

Nu tændes tusind julelys

Nu tændes tusind julelys 

på jorden mørk og rund, 

og tusind stjerner stråler smukt 

på himlens dybblå grund. 

Og over by og land i nat 

går julens glade bud, 

at født er Herren Jesus Krist 

vor frelser og vor Gud. 

Du stjerne over Betlehem 

oh, lad dit milde lys 

oplyse alt med håb og fred, 

så kærligheden ses. 

Lad hvert et hjerte, koldt og mørkt, 

se strålen mild og blid, 

en stråle af Guds kærlighed 

i signed juletid. 

Tekst: Emmy Köhler, Oversættelse: Linda Lehun. Musik: Emmy Köhler

Nu har vi altså jul igen

Nu har vi altså jul igen, der la´r sig ikke skjule

og vi er vældig med på den, vi snakker kun om jule

om julesne og julegran og julelys og gaver

om julefest og julemad og julestads vi laver.

Ja, hvor man end sig vender hen,                                                                   så er det jul og jul igen

og jul og jul og jul og jul og jul igen.



Om julekort og julespøg og mosters julebagen,

og at man bliver julesløj på tredje juledagen

man være nok så juleglad, når juletræet stråler

den alt for gode julemad man ikke længe tåler.
Ja, hvor man end sig vender hen,                                                   

 så er det jul og jul igen

og jul og jul og jul og jul og jul igen.



Nej, gåsesteg og risengrød og klejner, limonade

og marcipan og figenbrød, konfekt og chokolade

og julekage med sukat og mandler og rosiner,

det må og skal som resultat gi´ julemavepiner.

Ja, hvor man end sig vender. hen, 

så er det jul og jul igen

og jul og jul og jul og jul og jul igen.

Henning Elbirk | Holger Buchhave

Bjældeklang

1. Vint’ren er så kort, vi må bruge hvert minut
   sneen smelter bort, og så´ det hele slut.
   Nu er jorden hvid og kanen, den er klar.
   Så’ der altså ingen tid til nogen dikkedar’.

Bjældeklang, bjældeklang over vej og sti
kan man høre vintervejrets kendingsmelodi.
Bjældeklang, bjældeklang gennem mark og skov
farer vi på kanetur og ih, hvor er det sjov.

Kanefart i sne med en prægtig hest

er blandt vintrens glæder

den allerstørste fest.

Bjældeklang, bjældeklang over mark og skov
kan man høre vintervejrets kendingsmelodi.

2. Over stok og sten går det rask af sted
   Lottes lange ben kan ikke følge med.
   Sneen falder tæt, og aft´nen stunder til,
   vi er blevet trætte, og nu skal det hjemad gå.

Bjældeklang, bjældeklang over vej og sti
kan man høre vintervejrets kendingsmelodi.
Bjældeklang, bjældeklang gennem mark og skov
farer vi på kanetur og ih, hvor er det sjov.

 Komponist: J.S. Pierpont.   Tekst: Otto Leisner

Kender I den om Rudolf

Der er dådyr og rådyr 
og tusinde smådyr. 
Elsdyr og pelsdyr 
og så er der toddy’r! 
Men min øjesten, 
det var Rudolf, som var en ren: 

Kender I den om Rudolf, 
Rudolf med den røde tud. 
Han var et gammelt rensdyr, 
som så højst mærkværdig ud. 
Alle de andre rensdyr 
lo, så Rudolf han blev flov 
over sin røde næse, 
det var ikke spor af sjov! 

Men en tåget julenat 
julenissen skreg: 
“Jeg kan ikke finde vej, 
Rudolf, kom og lys for mig!” 
Og I kan tro, at Rudolfs 
næse lyste som et fyr! 
Skål for de røde næser! 
Dejligt juleeventyr!

Men en tåget julenat 
julenissen skreg: 
“Jeg kan ikke finde vej, 
Rudolf, kom og lys for mig!” 
Og I kan tro, at Rudolfs 
næse lyste som et fyr! 
Skål for de røde næser! 
Dejligt juleeventyr!

Skal vi klippe vores julehjerter sammen

Nu begynder julen jo at banke på,
vi sætter hanke på
og klipper julehjerter.
Lad os ta’ til barnetroens drømmeland,
og hvis du drømme kan,
så vil jeg hviske, når vi er der:
”Skal vi klippe vore julehjerter sammen?
i en præstegård med rigtig julesne.
Jeg kan tyd’ligt høre lænkehundens glammen,
mens de glade spurve fly’r om juleneg.
Og hvis blot du er vaks med lidt lim og en saks,
så bli’r hjerterne straks af den rigtige slags.
Skal vi klippe vore julehjerter sammen?
Jeg vil tro, at de bli’r bedst, når man er to.”

Det er vældig sjovt at klippe julestads
og købe juleknas
for sine sparepenge.
Og når mor skal til at koge risengrød
og brygge nissemjød,
så hvisker alle pi’r og drenge:
”Skal vi klippe vore julehjerter sammen?”
Det er lige sjovt for kvinden og for mand’n.
For ved juletid er alting fryd og gammen,
så er alle men’sker søde ved hinand’n.
Og når julen har bragt vore hjerter i takt,
så er stemningen vakt, li’ så snart han får det sagt:
”Sku’ vi flette vore julehjerter sammen?
kind mod kind, mens julegåsen bæres ind.”

Komponist: Bjarne Høyer
Tekst: Erik Leth

Børn og voksne i kærlig krans

Børn og voksne i kærlig krans
rundt omkring træet vandre
alt under lysenes festlige glans
hånd i hånd med hverandre.

Ak! om vi kunne føre enhver,
som er forladt og ene,
ind under lysenes rigdom her
under de grønklædte grene.

Ak! om vi kunne med barnetro
fylde de hjerter, som græde!
så at de følte barnefro
julens velsignede glæde…

Tekst: Elith Reumert, omkring 1899
Melodi: J. P. E. Hartmann

Sangen hører til skuespillet Nøddebo Præstegård, som havde premiere på det Kongelige Teater omkring 1900, og som er baseret på Henrik Scharlings fortælling Ved nytårstide i Nøddebo Præstegård.

Du kære gamle julemand

Du kære gamle julemand
var kun et eventyr,
som i en duft af julegran
hersker i barnets juleland,
og vækker vildt postyr.
Min illusion er bristet brat,
netop en julenat.
Trist, at man,

når man får forstand,
mister sin tro på julemand,
som retter julens

glæder an.

Juleknas, flitter og stads,
to små børn lytter ved dør´n
de hører tit mystiske skridt.
Det er vist ham,

gik han forbi?
Det var en skam,

nu håber vi,
det må være ham, der banker derude.
Du kære gamle…..

Glædesgys tændes som lys
hos de små, som kan forstå
julens mystik uden kritik.
Gid jeg endnu

følte den fryd,
tro´de at han

kom ved hver lyd,
men ak, det er svært

at vende tilbage.

Du kære gamle…..

Tekst: Victor Cornelius 1947.    Musik: Louis Guglielmi

Jeg så julemanden

kysse mor

Julen kommer førend vi ved
Lille Peter gemmer på en julehemmelighed
men lidt må han fortælle, sådan er jo nemlig børn
og derfor hvisker Peter til sin gamle teddybjørn:

Jeg så julemanden kysse mor
i går aftes i den mørke gang
Jeg var selv lagt i seng
som en artig lille dreng
men døren stod på klem
og ud af dynerne jeg sprang:
Så, så jeg julemanden kysse mor!
Hun blev ikke vred,

nej ikke spor,
men ih,

hvor far dog havde leet
hvis han havde stået og set
julemanden sådan kysse mor!

Længe stod de sammen, de to
mor trak ned i julemandens vams, imens hun lo
hun sag’ han var ukendelig,

men sikke noget præk
jeg kendte ham da lige med det samme på hans skæg.

Jeg så julemanden kysse mor
i går aftes i den mørke gang
Jeg var selv lagt i seng
som en artig lille dreng
men døren stod på klem
og ud af dynerne jeg sprang:
Så, så jeg julemanden

kysse mor!
Hun blev ikke vred,

nej ikke spor,
men ih, hvor far dog

havde leet
hvis han havde stået og set
julemanden sådan kysse mor!

Tommy Connor|Susanne Palsbo

Julen har bragt velsignet bud

1

Julen har bragt velsignet bud,
nu glædes gamle og unge.
Hvad englene sang i verden ud,
nu alle små børn skal sjunge.
Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste;
det barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den glæde miste.

2

Glæden er jordens gæst i dag
med Himmel-kongen, den lille.
Du fattige spurv, flyv ned fra tag
med duen til julegilde!
Dans, lille barn, på moders skød!
En dejlig dag er oprunden:
I dag blev vor kære frelser fød
og Paradis-vejen funden.

3

Frelseren selv var barn som vi,
i dag han lå i sin vugge.
Den have, Guds engle flyve i,
vil Jesus for os oplukke.
Himmerigs konge blandt os bor,
han juleglæden os bringer;
han favner hver barnesjæl på jord
og lover os englevinger.

 B.S. Ingemann. 1839

Højt fra træets grønne top

Højt fra træets grønne top
stråler juleglansen,
spillemand, spil lystigt op,
nu begynder dansen.
Læg nu smukt din hånd i min,
ikke rør’ ved den rosin!
Først skal træet vises,
siden skal det spises.

Se, børnlil, nu går det godt,
I forstår at trave,
lad den lille Sine blot
få sin julegave.
Løs kun selv det røde bånd!
Hvor du ryster på din hånd!
Når du strammer garnet,
kvæler du jo barnet.

Peter har den gren så kær,
hvorpå trommen hænger,
hver gang han den kommer nær,
vil han ikke længer.
Hvad du ønsker, skal du få,
når jeg blot kan stole på,
at du ej vil tromme,
før min sang er omme.

Anna hun har ingen ro,
før hun får sin pakke:
fire alen merino
til en vinterfrakke.
Barn, du bli’r mig alt for dyr,
men da du så propert syr,
sparer vi det atter
ikke sandt, min datter?

Børn, nu er jeg blevet træt,
og I får ej mere,
moder er i køkkenet,
nu skal hun traktere.
Derfor får hun denne pung,
løft engang, hvor den er tung!
Julen varer længe,
koster mange penge.

Tekst: Peter Faber, 1848
Melodi: E. Horneman

Nu´det jul igen

Nu’ det jul igen,
og nu’ det jul igen,
og julen varer li’ til påske.
Nej det’ ikke sandt,
nej det’ ikke sandt,
for ind imellem kommer fasten

Nu’ det jul igen,
og nu’ det jul igen,
og julen varer li’ til påske.
Nej det’ ikke sandt,
nej det’ ikke sandt,
for ind imellem kommer fasten

Tekst: Ukendt
Musik: Ukendt

Glade jul, dejlige jul

Glade jul, dejlige jul,
engle daler ned i skjul!
Hid de flyver med paradisgrønt,
hvor de ser, hvad for Gud er kønt,
lønlig iblandt os de går,
– lønlig iblandt os de går!-

Julefryd, evige fryd,
hellig sang med himmelsk lyd!
Det er englene, hyrderne så,
dengang Herren i krybben lå,
evig er englenes sang,
– evig er englenes sang.-

Fred på jord, fryd på jord,
Jesusbarnet blandt os bor!
Engle sjunger om barnet så smukt,
han har Himmerigs dør oplukt,
salig er englenes sang,
– salig er englenes sang.-

Salig fred, himmelsk fred
toner julenat herned!
Engle bringer til store og små
bud om ham, som i krybben lå;
fryd dig, hver sjæl, han har frelst,
– fryd dig, hver sjæl, han har frelst!

Tekst: B. S. Ingemann, 1850
Melodi: Fr. Gruber, 1818

Juletræet med sin pynt

Juletræet med sin pynt 
venter på, vi får begyndt. 
Aldrig har det vær’t så grønt, 
aldrig har det vær’t så kønt. 
Og fra selve himlen gled 
vist den store stjerne ned. 

Hjerter klippet med en saks 
af den fingernemme slags, 
kræmmerhus med krøllet hank, 
som så let får en skavank, 
kurve, kugler, fugle, flag, 
op og ned og for og bag … 

Når de mange fine ting 
hænger roligt rundt omkring,
og når alle lys er tændt, 
og her lugter brunt og brændt,
er det som en sommerdag 
dér, hvor træet kommer fra. 

Alle vegne ud og ind 
glimrer edderkoppespind …
mon der ikke bor en spurv 
her i denne lille kurv? 
Kræmmerhus med nødder i 
er grangivlig kogleri. 

Juletræet på besøg 
hilser os fra eg og bøg
med besked derude fra, 
at det lysner dag for dag, 
og at solen fra sit skjul 
ønsker os en glæd’lig jul.

Tekst: Mogens Lorentzen (1939) 
Musik: Egil Harder

Sangkraft Guldborgsund planlægger alene eller sammen med andre flere fællessangsarrangementer.

Her kan blot nævnes fælles sang under kastanjen på Kirketorvet og sommerens “Syng solen ned”.

Vi formidler også gerne andres initiativer, så giv os et praj, hvis der er noget under opsejling, så sætter vi det gerne i kalenderen.